(p.1):
1. Hvilke to egenskaber ved et operativsystem er afgørende for dets anvendelighed?
Det skal være effektivt, og funktionalitet
(p.2):
2. Hvad er det mest kritiske stykke software i en computer?
Operativ systemet – alt er afhængig af det
(p.3):
3. Hvilke to elementer består computeren af?
Den består af hardware og software
4. Hvori består en computers værdi?
Man køber den til at læse et problem (i en virksomhed) – evne til at gøre det er dens værdi
Både software og hardware er en del af dens værdi
(p.4):
5. Hvad er system-software?
Operativ systemet, driver og programmeringsværktøjer
(Ikke applikationer - en applikation er et program der kun kan kører under et operativsystem)
6. Er et operativsystem også system-software?
Ja, det er system-software
7. Hvordan bør ressourcefordelingen være mellem system-softwaren og applikationerne?
System-software skal helst ikke bruge nogen ressourcer, alle skal gerne gå til applikationerne
8. Hvad var det oprindeligt der motiverede til, at man lavede system-software?
Behovet for at kunne kører og udvikle programmer nemmere.
9. Hvad er det operativsystemet administrerer?
Skal administrerer de ressourcer hardware stiller til rådighed
10. Hvad er det for to grænseflader system-softwaren laver?
En brugergrænseflade til brugeren, og en grænseflade til applikationerne
(p.5):
11. Hvad er en API?
Det er den grænseflade som applikationerne har til system-softwaren
12. Hvad er Java og C#'s API? (står ikke i teksten)
Den mænge klasser der er oprette i forvejen, interfaces, som vi importere fra (bruges fx til GUI, netværk osv.)
(p.6):
13. Hvordan starter man command line interpreteren i Windows? (står ikke i teksten)
Tekstbaseret program (fx cmd.exe)
14. Hvad er en DBMS?
En databaseserver, og det er system-software som vores applikation benytter
15. Hvad definerer applikations-domænet for en computer?
Man kan begrænse et applikations-domæne ved at sætte computeren til kun at løse et eller flere givende problemer (fx på biblioteket er opsat computer kun til søgning på bøger)
(p.7):
16. Hvad adskiller operativsystemet fra den øvrige system-software?
OS – det tilgår hardwaren
OS – det er domæne uafhængig
Hvis andet system-software skal tilgå det, skal det gå igennem operativsystemet
17. Hvad gør system-software i forhold til detaljerne i at anvende diverse former for hardware?
Den skjuler dem, system-software skjuler detaljerne.
18. Hvilke begrænsninger ligger der i at arbejde med abstraktioner over hardware?
Man behøver ikke at bekymre sig om detaljerne hvor data’ene bliver gemt osv.
Ulempen er at man ikke kan bekymre sig om detaljerne, man kan ikke tilgå det direkte.
(p.8):
19. Hvilke fordele er der ved at anvende en abstraktion over hardware?
Man behøver ikke at bekymre sig om detaljerne hvor data’ene bliver gemt osv.
Ulempen er at man ikke kan bekymre sig om detaljerne, man kan ikke tilgå det direkte.
20. Hvad vil det sige at to former for hardware har den samme abstraktion?
Når vi anvender dem kan vi ikke se forskel på dem (fx om harddisken er WD, Maxtor, Seagate).
21. Hvad kendetegner forskellen på en god og en dårlig abstraktion?
Gode abstraktioner gør det nemmere at programmer. Programmeringsvenlig.
(p.9):
22. Hvad er abstrakte ressourcer?
En abstrakt ressource er en ressource vi simulere vha. en fil – filen er en rigtig ressource
(p.11):
23. Hvordan opnår computere at give det indtryk at de laver ting samtidig?
Den deler det hele op i små bider, også arbejder den hurtigt mellem dem.
24. Hvad er forskellen på concurrency og parallelisme?
Concurrency: Når tingene sker samtidig eller ser ud til at ske samtidig (fx en cpu)
Parallelisme: Når tingene reelt set sker samtidig (fx dual cpu)
25. Hvad er transparent ressourcedeling?
Det er ressourcedeling som man ikke opdager (fx hvis to programmer deler om ressourcerne uden at vide det)
26. Hvad er eksplicit ressourcedeling?
Når man er bevidst om at man arbejder med en ressource, og hvordan ressourcen skal deles.
27. Hvordan oplever applikationer computeren, når de arbejder med en abstrakt maskine?
Applikationer oplever det som de har en computer, og kun de burger computeren. Operativsystemet sørger for at skabe den illusion over for applikationer, at de er den eneste der bruger computeren.
28. Hvad er en proces?
En applikation under udførelse – en applikation der kører i øjeblikket.
(p.12):
29. Hvordan kan et operativsystem lave en abstrakt maskine?
Ved at simulere en computer.
30. Hvad er (a) plads-multiplexing og (b) tids-multiplexing?
Plads-multiplexing: At man opdeler ressoursen – den deles op i stykker (fx bus/tog – mange på en gang)
Tids-multiplexing: Den deles ikke op i stykker, men man skiftes til at bruge den (fx taxa – den skifter kunder)
(p.13):
31. Hvilken form for multiplexing anvendes i forbindelse med (a) memory og (b) processoren?
Memory: Plads- multiplexing
Processoren: Tids- multiplexing
32. Hvad er en time-slice?
Den tid en proces får lov at køre på processoren ad gange.
33. Hvad er multi-programmering?
Når man programmer så der kan kører flere programmer på en gang.
(p.14):
34. Kan multi-programmering forbedre performance for en proces? (figur 1.7)
Nej det kan ikke forbedre performance for en proces.
(p.15):
35. Hvilken egenskab ved I/O kan udnyttes til at opnå parallelisme? (figur 1.8)
I/O operationer skal ud på bussen og videre rundt, så det er de langsomme processer. Der er lang ventetid, og i den ventetid kan andre processer udføres, så her opnås parallelisme.
(p.16):
36. Hvorfor skal systemet være i stand til at isolere resource-adgangen? Og hvorfor er det så vigtigt?
Sikre at operativsystemet, aggregere ressourcerne. Ingen kan tage ressourcerne uden at spørge operativsystemet. Ellers kan den ikke skabe den illusion at der en computer til hver applikation.
(p.17):
37. Hvad er trusted software?
Kerne i et operativsystem er trusted software. Det er software skal virke for at systemet kan fungere. Det skal virke for at operativsystemet kan fungere.
(p.18):
38. Hvad menes der med "strategi" for operativsystemer?
Hvilke abstrakte maskiner stilles der til rådighed – hvilken computer lader vi som om der er til rådighed overfor applikationen.
(p.19):
39. Hvorfor var operativsystemet ikke så værentligt i starten?
I starten afviklede man et program, lukkede det og afviklede et nyt – man kørte kun et program ad gangen. Derfor var det ikke så væsentligt for et operativsystem.
40. Hvornår begyndte man at lave operativsystemer?
Omkring 1960
41. Hvordan fungerer batch jobs?
Man laver et program der kører uden brugerinteraktion
42. Hvad er et timesharing system?
Et system hvor man kan være flere burgere samtidig på.
(p.20):
43. Hvad er et embedded system?
Et system der er sat ind i et andet system. Der er her tale om elektronik, en maskine.
44. Hvilke udfordringer står et operativsystem med, når det skal fungere på en mobil?
Der er begrænset og ustabile ressourcer
45. Hvilken form for interaktion anvender batch jobs?
Ingen!
(p.21):
46. Hvor kommer data fra, til et batch job?
Det kommer fra filer – det bliver bare læst fra filer.
(p.22):
47. Hvilke udfordringer stod udviklere med når de skulle compilere og teste programmer på batch
systemer?
Det tog lang tid!
(p.23):
48. Hvornår fremkom time-sharing systemer?
De kom i 1970’erne
(p.24):
49. Hvad er det mest kendte time-sharing system?
UNIX!
50. Hvad er en session?
Det er fra man logger ind til man logger ud.
51. Hvordan kommunikerer brugeren med et time-sharing system?
Han sidder ved en terminal og arbejder.
(p.25):
52. Hvad kalder man et time-sharing system, der kan køre flere processer samtidigt?
Multi-tarsk, man kaldte processerne tarsk til at starte med.
53. Hvilket sikkerhedsproblem opstod der med time-sharing systemer?
Man kunne læse hinandens hukommelse (derved programmer)
(p.26):
54. Hvem lavede UNIX?
AT&T af Ritchie og Thompson – de lavede programmeringssproget C til det.
55. Hvad var fordelen ved UNIX?
Det var meget lille, og let at porte til andre systemer.
56. Hvilke to versioner af UNIX fandtes der i midt-firserne?
System 5 og BSD-UNIX
57. Hvad hed det operativsystem der samlede de to versioner?
Sun Solaris
58. Hvad er POSIX?
Det er en applikations API – grænsefalden til programmer
(p.27):
59. Hvilket operativsystem baserer sig meget på UNIX?
Mac
60. Hvad hed den første PC? Og hvornår så den dagens lys?
Apple 2 og den blev udgivet i April 1977
61. Hvordan havde disse tidlige PC'ere det med flere brugere og flere processer?
Man kunne køre et program ad gangen, og der kunne kun være en bruger ad gangen
62. Hvornår uddøde denne tidlige generation af PC'ere?
Sidst i 80’erne
63. Hvad specielt var der ved Sun's workstations ifht. PC'erne? Hvornår kom de på markedet?
De kom på markedet i 1982, og de kunne flere bruger og processor på en gang.
(p.28):
64. Hvornår blev Sun's workstations indhentet af PC'erne?
1995 til 1997 – der var stor forskel i prisen (workstation ca. 70.000, PC ca. 15.000)
65. Hvad kendetegner en micro-computer?
CPU kan være på en chip
66. Hvilken CPU blev brugt til de tidligere micro-computere?
En 8008 8-bit processor af intel
67. Hvilket operativsystem var det mest populære blandt de tidlige PC'ere?
CPM – man læser det hele på disketter
68. Hvornår døde MS-DOS?
Sidst i 90’erne, først i 2000’erne
(p.29):
69. Hvorfor implementerede visse Windows operativsystemer kun dele af Win32 API?
Fordi det var rigtig rigtig stort og omfattende
(p.31):
70. Hvilke operativsystemer har hele Win32 API'en implementeret? Og hvilke havde kun en del af API'en?
Hele API’en: Windows NT, 2000, XP osv.
Dele af API’en: 95, 98, Me
71. Hvad er brugeren af et embedded system?
Bruger af et embedded system, er det system, som systemet er embedded i.
(p.32):
72. Hvad er garanterede responstider? Hvorfor er de væsentlige for et embedded system?
At de kan garantere at de er færdige inden for en bestem tid. (Man kan fx sige at et menneske er et embedded system i en bil)
73. Hvad er forskellen på en soft og en hard deadline?
Hard deadline: Du skal være her præcis!
Soft deadline: Du skal være her indenfor ca.
(p.34):
74. Hvilke begrænsinger har mobil'er, PDA'ere ol.
De har begrænset ressourcer
(p.35):
75. Hvilke problemer kan der være med netværk på disse maskiner?
Forbindelse kan være meget tynd, ikke så stor båndbredde. Skal kunne håntere at nogle ressourcer nogle gang er til rådighed, andre gang ikke.
76. Nævn nogle af de operativsystemer der kører på sådanne maskiner?
Windows Mobile, Android, Symbian OS osv.
(p.37):
77. Hvornår begyndte man for alvor at lave netværk?
I starten af 80’erne
78. Hvornår begyndte man at få trådløse netværk?
Omkring år 2000
(p.38):
79. Hvilken applikation er blevet det store "hit" på internettet?
Browserne (HTTP-browseren)